Fra "Føddernes fest" har vi sakset nedenstående:

Vidste du:

  • at der søndag den 6. september 1981 blev løbet ca. 120.000 km el­ler 3 gange rundt om jorden.
  • at vi lige kunne nå ruten rundt, hvis vi hver fik tildelt een meter at råde over.
  • at der dryppede eller forduftede ca. 10.000 liter sved på løbsdagen. Det svarer til, at op mod 150 per­soner forsvandt ud i den blå luft. Tænk 10.000 kg blev derude i sko­ven.
  • at der løbes længere, svedes mere, snakkes mere under fortrænin­gerne. Blot fra Mindeparken kan vi registrere tal, der svarer til det dobbelte af ovenstående. Og når vi så tænker på alle dem, der træner for sig selv eller decentralt, så kan vi vist godt doble op igen.
  • at mere end 30% af deltagerne er kvinder – men hvorfor ikke 50%?
  • at der er ca. 300 af vore egne offi­cials + ca. 125 udefra i arbejde i løbet af løbsweekenden og ca. 12 på hver fortræningsdag, ialt op mod 3000 frivillige arbejdstimer på en sommer. Hertil kommer så op mod 2.000 timer anvendt af komi­temedlemmerne til forberedelse af løbet.
  • at databehandlingsfolkene er så skøre, at de ikke kan sove natten ef­ter løbet, medmindre de har den færdige resultatliste under hoved­puden – men så kan klokken også godt blive 6 morgen.
  • at der skal trykkes på mere end 150.000 knapper, fra løbet er slut­tet, til den færdige resultatliste skrives ud på dataanlægget. 
  • at EDB-folkene hvert år bliver lidt mere gråhårede, når de efter løbet opdager, at der er flere startnumre, der er registreret to gange (det ene meldt tabt!)
  • at det går med deltagerne som med vinen. Man bliver bedre med årene. En mand havde som 61-årig en drøm om at komme un­der en time på Marselis-løb ru­ten. Han opnåede det først ved det 10. løb, men da havde han også passeret de 70 år!
  • at tre ud af fire deltagere i 1981 havde prøvet det før.


Marselisløbet  •  Observatoriestien 1  •  8000 Århus C  •  Tlf. 8614 5262  •  Fax 8614 5406  •  info@marselislobet.dk